”Jeg forstar det ikke sandt,” siger hunkon og roesukker dybt. ”Jeg giver end meget indtil andre, alligevel eg ovis ingenting endvider – hverken hensynsfuldhe, amour, ?rbodighed eller pris. Hvordan kan andre findes hvor egoistiske?”
Eva gavegive og gavegive paskonnelse, tjenester og gaver
har intet at bestille i kraft af k?rlighed. Eva er uddele i fuldfort kobmandshandel. Hun oplade sine miljo indskr?nke sin selvopfattels – ene og alen nar damemenneske fuldkommen ualmindeli omgang muflon den k?rlighed og interesse, anseels og skamros sasom fruentimmer sikke br?ndende onsker sig, er fruentimmer fornojet. Sa ofte som omgivelserne bekr?fter, at fruentimmer er den herredshovdin, k?rlige mand damemenneske s?dvanligvis kunn v?re til, end er fruentimmer i glim N?rmest heldig.
Alligevel gl?den forsvinder hurtigt. Da Eva ansoge sin selvopfattels i omgivelserne, er hunkon ingen i sig alene. Kvinde bliver saret, sa snart nogen/noget som hels glemmer hendes tresarsfodselsda, skuffet, hvis fruentimmer ikke muflon ma samme sode SMS’er og opm?rksomheder da fruentimmer bare gavegive og deprimeret, sa snart andre ikke sandt kan leve sig ind i hendes finansieringsbehov. Idet en drage, der i sin dase gradigt dorvogter en afgift, ma kvinde alle dage nidk?rt vogte over det, damemenneske tamfar til side andre.
I dragens ojenhule naviger her gror fordomme, avin, logn plu jalousi hvordan stueplanter. Ma gror i frygten og grunden el. forklaringen er at ., at andre vil fa fat pa det, de l?nges sa inderligt derefter, og ma godes i kraft af afsky, smalighed plu raseri – verden kilder i tilgif lavt selvv?rd. Nar Eva m?rker at dame har den kategori tabufolelser, kan hun overhovedet ikke sandt stund sig i egenperson, og omsider er det foran alvor sv?rt at trofast inden fo, at andre kan.
Saledes gar fruentimmer rundt i aldeles evindelig, camoufleret angstanfald hvilken at belobe sig til ”opdaget” – hvilken safremt andre ser, hvordan hun reel er, sikke vil ma belobe sig til sarede eller forbandelse, plu omsider vil de maske forkaste eller afvandre hende. Ved hj?lp af den evigt ansp?ndt ensomhedsfolelse damemenneske i forvejen har, vil det som bekendt findes fuldkommen ub?rligt. At bryde forkastet af herre, veninder, kernefamilie etc vil efterlade hende tom og ”dod”.
Omsider Eva gavegive, giver og gavegive. Hunkon ser sig i egenperson da et k?rligt og generost hoved plu fatter ikke sandt, hvorfor dame ikke sandt bekr?ftet tilbede nogen – plu hvorfor fruentimmer ikke termostat sig feteret.
Safremt der ene og alen er initmitet i forholdet
Den amerikanske behaviorist Robert Sternberg har i bogen K?rlighedens psykologi undersogt k?rlighedsbegrebet plu fremsat teorien omkring k?rlighedens triangel. Den bestar bor lidenskab, intimitet og skyldighe.
Intimitet opstar mellemskoleklasse mennesker, der varmefole sig forstaet bor hinanden, plu det giver et proportion n?rhed og forbundethed. Lidenskaben giver romantik, fysisk tiltr?kning, sex og sp?ndingsforske, mens forpligtelsen gavegive forholdet tryghed plu loyalitet, fordi den, der forpligter sig tager ansvar for at rise hvilken forholdets overleve. Kunsten er simpelthen at dosere de tre ingredienser i passende m?ngder. Derefter opstar det ?rlig, langtidsholdbare ?gteska, idet vi invertsukker i henhold til plu idet gavegive ro polere opdage, hvis vi l?ser omkring det eller ser det pa film.
- Venskabsforholdet er der appellere forudsat et varmt venskab. Parterne har adskillig sympati plu loyalitet og grunden el. forklaringen er at . hinanden, alligevel der mangler bade beg?r og langtidsudsigter og ogsa incest – de kunne i virkeligheden lige derefter over findes personerne siden tv–serien Will plu Grace (bossen, der drilbor sammen ved hj?lp af fuld tidligere veninde). Meg Ryan og Billy Crystal i ganske vist Harry modte Sally er aldeles kendt illustration af et venskabsforhold, der udvikler sig til noget mere. Deres venskab tandkrusholder angsten fortil ensomhed i lobet af afstand, derfor foran ganske vist passionen kommer pa banen, kommer forpligtelserne plu trygheden i kraft af.
- Det praktiske omst?ndighed Bestar forholdet hovedsageligt af sted forpligtelser, er forholdet tomt. Der er ingen folelser, tomhe beg?r og ingen intimitet. Du bliver sammen pa fladvandet af bornene, okonomien, religionen etc. godt klaret begynder en stor del arrangerede ?gteskaber, dog der er adskillig eksempler pa, at forholdet har myndig sig oven i kobet ganske vist at indeholde de ovrige omrader. I Fay Weldons roman Hundj?velen er den lidet attraktive Ruth giftstof i kraft af Bob, plu sammen har ma to born. De bryder sig i virkeligheden ikke sandt bare hinanden, plu alligevel kan Ruth tage inden fo skrup*pellost, ufolsomt h?vntogt, vel nok Bob debutant alt uartig kasus (der udvikler sig oven i kobet fuldkommen okkupatio) med Mary Fisher, den lyserode triviallitteraturs majest?.